Yderligere information
Kapriol - Alpedestilleri fra 1948
Kapriol gin produceres i de italienske alper på destilleriet Distelleria dell'Alpe. Det er Maschio-familien, der driver, og de har produceret grappa, likør og gin med urter fra skovene i og omkring alperne.
Destilleriet har fra start været kendt for deres Skovlikør med navnet Kapriol, og den har givet inspiration til ginnerne.
Ginnerne er udviklet efter en gammel opskrift og finjusteret så den læner sig mest muligt op af originalen men med et nutidigt præg.
Old Tom stilen går historisk helt tilbage til forbudstiden i det 18. århundredem hvor Den britiske regering havde forbudt produktion og salg af gin, fordi man ville drikkeriet til livs. Derfor foregik ginsalget i det skjulte, og man kunne kende salgsstederne på et skilt af en gammel hankat (Old Tom cat). På det tidspunkt sødede man ginnen for at kunne holde ud at drikke den, da produktionen ikke var finpudset nok til at lave de behagelige modeller, som vi kender i dag.
Man har ført stilen videre og i dag er Old Tom kendetegnet med en stil af gin, der er sødet enten med sukker, botanicals eller en kombination af begge dele.